Så meget koster det at købe bolig

Når du køber et hus eller en lejlighed, er der mange gebyrer og afgifter der skal betales til både stat, banker og realkreditinstitutter. Udgifterne ved køb af et hus til eksempelvis 2 millioner, kan hurtigt løbe op i næsten hundredetusinde kroner inden du har købt så meget som en enkelt spand maling til dit nye hus.
I beregneren herunder kan du indtaste boligens pris og din udbetaling, og så giver vi dig et overslag på hvad du kan forvente af udgifter.
Tinglysning
Tinglysning er en registrering hos det offentlige af forskellige aftaler, som eksempelvis bolighandler, pant, skøder og så videre. Der er ingen vej uden om tinglysningen, og priserne ligge helt fast. For både skøde, realkreditlån og boliglån er der et fast gebyr på 1400 kroner plus en en procentsats. For skødet er procentsatsen 0,6% og for lånene er den 1,5%.
Kurtage og kursskæring
Når man optager et realkreditlån, er der reelt tale om en handel med obligationer, og ved den slags skal du betale kurtage og til tider også kursskæring. Kurtagen er normalt på 0,15 %, og kursskæringen er normalt på 0,10 %. Da det ikke er alle steder du skal betale kursskæring, er det vigtigste, at holde øje med den kurs, der faktisk bliver afregnet til.
Lånesagsgebyr og tinglysningsservice
Lånesagsgebyr er et gebyr du betaler til realkreditinstituttet for etablering af realkreditlånet. Beløbet svinger fra sted til sted, men liger typisk mellem to og firetusinde kroner. Lånesagsgebyret kan, og bør forhandles.
Tinglysningsservice er et gebyr, du betaler til den der står for tinglysning af pantebrevet. Det kan enten være banken, eller realkreditinstituttet der tager sig af det, og begge har rådgivnings- og erstatningsansvar, hvis der skulle opstå et problem. Beløbet kan forhandles, men ligger typisk på samme niveau som lånesagsgebyret. Ofte er der en sammenhæng mellem de to gebyrer, så hvis det ene er højt bør det andet være lavt.
Etablering af boliglån
Når du optager boliglånet i banken, skal du selvfølgelig også betale et gebyr for det. Hos de fleste pengeinstitutter ligger gebyret på 1-2% af lånebeløbet
Kurssikring
Når du køber et hus, kan der gå lang tid fra du har underskrevet købsaftalen til du overtager huset. I den periode kan kursen på obligationerne ændre sig, og dermed påvirke dit låneprovenu/ydelse. Hvis du vil undgå denne usikkerhed, kan du betale for at låse kursen fast på lånet. Hvor meget det koster at kurssikre afhænger af beløb, løbetid og rente, men i beregneren har vi sat det til 0,75%.
Advokatsalær
Advokatsalæret størrelse afhænger helt og holdent, af den aftale du laver med advokaten, men typisk vil det ligge på omkring 10000.
Andre udgifter
Der er også andre udgifter som ikke er medtaget i beregningen herover.
Flytning er sjældent gratis, og som oftest skal du som minimum leje en bil og købe øl, vand og frokost til dem der hjælper. Alt fra 1000 kroner for den skrabede løsning,og op til måske 25000 for for at få et flyttefirma til at klare det hele.
Istandsættelse kan du sjældent undgå. Selv et relativt nyt og indflytningsklart hus kan trænge til en klat maling hist og her, så regn med alt fra 5000 kroner og opefter afhængig af hvor meget du skal lave

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Vælg den rigtige ejendomsmægler første gang!

Hold styr på regnskabet med den rigtige kasseoptælling

Aktier: Investeringer i amerikanske aktier har gode og dårlige år