Aktieinvestering og gode råd til, hvordan du kommer i gang

Mange drømmer om at kunne skabe store værdier gennem investeringer i aktier og obligationer.
Hvorfor lade det blive ved drømmen? Det er muligt, at skabe gode resultater med investeringer, når blot man tænker sig godt om og overvejer nøje, hvad der skal til for at få sat en ordentlig portefølje sammen.

Med disse 4 punkter er du i gang:

  1. Overblik skal der til
    Skab dig et overordnet overblik, så du kan se, hvordan hele din samlede økonomi ser ud. Når man taler om at have det fulde overblik, så handler det også om at have tjek på opsparingsformer, pension og hvordan det forholder sig med skat. Når du har klarlagt disse forhold, er du meget klogere på, hvilke former for investering du kan foretage dig.
  2. Ingen hurtig vej
    Aktieinvesteringer er ikke en let vej til hurtige fortjenester og gevinster. Der er ikke en ”free lunch” på finansmarkederne og ingen lette måder at komme til nogle quick bucks – Investeringer, der skal give gode afkast, kræver forberedelse og de indledende ting, der skal gøde jorden for at investeringerne skal lykkes, sker ved at man læser på stoffet og forstår mekanismerne bag ved aktiemarkedet. Og så skal man være tålmodig og tænke langsigtet. Det kan bedre betale sig at være passiv end aktiv.
  3. Spred interesserne ud
    Det er vigtigt at investere i flere forskellige sektorer, så man ikke bliver for sårbar overfor udsving på finansmarkederne. Husk at have forskellige virksomheder, forskellige brancher og internationale vinkler i investeringerne.
  4. Husk at tilsætte obligationer
    Det er vigtigt at have ”et anker” eller en sikker havn i sine investeringer. Derfor skal der være obligationer i porteføljen – ikke kun aktier. Det er nemlig uhyre vigtigt, at være sig sin risiko bevidst – både i opgangs- og i nedgangstider.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Vælg den rigtige ejendomsmægler første gang!

Hold styr på regnskabet med den rigtige kasseoptælling

Aktier: Investeringer i amerikanske aktier har gode og dårlige år